MANDEN BAG FACADEN
Tietgenkollegiet er som bekendt opkaldt efter finansmanden C.F. Tietgen, men hvem var denne mand, og hvorfor er vi opkaldt efter ham? Disse to spørgsmål prøver dette korte portræt at besvare.
Opvækst, uddannelse og udlandsophold
Det 19. marts 1829 fødtes et drengebarn i et beskedent håndværkerhjem i Pogestræde nr. 1 i Odense. Carl Frederik Tietgen var en videbegærlig og flittig dreng, som klarede det godt i skolen. Han arbejde ved siden af sin skolegang som stikirenddreng for byens adelige klub, hvor han fik indsigt i selskabslivet hos de højere sociale lag. Med konfirmationen og afslutningen af skolegangen kom Tietgen i lære som manufakturhandler (tøjbutiksansat) i Odense. Efter seks års læretid drog Tietgen i 1848 til Manchester, som var et internationalt forretningscentrum, hvor han blev ansat ved Hald & Rahr. Her fik han ekspertise i at ekspedere ordrer og bogføring samt et stort handelsnetværk fra de mange forretningsrejser. Tietgen fik et blik for økonomisk udvikling og samfundets infrastruktur, hvilket var to områder, hvorpå København var håbløst bagud. Der var muligheder for at forandre byen.
Et fundament støbes
Tietgen flyttede til København i 1855 og blev grosserer (forretningsdrivende), under firmanavnet C.F. Tietgen & Co., som repræsentant for manchesterforretningen Hald & Rahr. Han blev i den forbindelse medlem af den indflydelsesrige interesseorganisation Grosserer-Societetet. Samme år blev han gift med barndomskæresten, godsejerdatteren Laura Charlotte Jørgensen. Sideløbende med at være repræsentant udlevede Tietgen også selvstændige bestræbelser som kurator, investor og handelsmand. I 1857 åbnede den tredje bank i København: Privatbanken, som den 28-årige Tietgen blev udnævnt direktør for, på baggrund af forretningsforbindelser, erhvervserfaring samt dygtighed. I perioden 1861-65 var Tietgen valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, hvilket gav yderligere prestige og autoritet, men ligeledes indsigt i det politiske system og udvidelse af hans netværk. Tietgen rådgav ligeledes i perioder Christian IX og hans familie ift. investeringer.
Et imperium bygges
Privatbanken, som blev omdannet til en investeringsbank, fungerede som Tietgens base til at investere i en masse projekter, hvorved han grundlagde et enormt industriimperium. Overordnet set blev der investeret i fire typer infrastruktur: transport, kommunikation, fødevare og byggeri. Tietgen forblev direktør i Privatbanken og var samtidig bestyrelsesformand i mange af de (aktie)selskaber han dannede. De nedenstående selskaber var enten oprettelser, omlægninger eller sammenlægninger af eksisterende foretagende med Tietgen og Privatbanken som initiativtagere. Flere af disse selskaber eksisterer i dag eller indgår i større koncerner, de nuværende selskaber er skrevet i kursiv og i parentes.
OVERSIGT OVER IMPERIET
Kommunikationskomplekset
Det Store Nordiske Telegraf-Selskab (1868-1873) (GN Store Nord), som var en fusion af tre telegrafselskaber, der ligeledes var oprettet af Tietgen.
Kjøbenhavns Telefon Aktieselskab (1881-82) (TDC).
Fødevarekomplekset
De Danske Sukkerfabrikker (1872) (Danisco).
De Danske Cikoriefabrikker (1872), som var producent af erstatningskaffe.
Tuborgs Fabrikker (1873) (Carlsberg).
De Danske Spritfabrikker (1881).
Transportkomplekset
Det Kjøbenhavnske Sporvognsselskab (1866), som stod for indførelsen af den første sporvogn på kontinentet.
Det Forenede Dampskibs Selskab (1866) (DFDS), som markerede overgangen fra sejl- til dampskibe.
Rederiet Thingvalla (1880), som stod for passagerfart fra København til New York.
Burmeister & Wain (1872), som var landets største skibsværft, hvor der blev bygget dampskibe, maskiner og broer.
Esbjerg Havn (1874-79).
Østsjællands Jernbane (1875-79).
Lolland-Falsterske Jernbane Selskab (1873-74) (Lollandsbanen).
Byggerikomplekset
Aktieselskabet Faxe Kalkbrud (1883).
Det Kjøbenhavnske Byggeselskab (1872), som bl.a. stod for genopbygning af Hotel d’Angleterre og opførelsen af bebyggelser ved Dronning Louises Bro og Kongens Nytorv.
Foreningen af 1865 for Tilvejebringelse af Billige Arbejderboliger (1865).
FUN FACTS
Privatbanken, som Tietgen var direktør for, indførte checken som betalingsmiddel (checken ophørte i 2017).
Telefonnummeret til Privatbanken var: 1.
Tietgen var til selskab med H.C. Andersen hos Fru Heiberg.
Alle kneb gælder
Tietgen blev en af de største finans- og erhvervsmænd i nyere Danmarkshistorie og blev bl.a. udnævnt til Storkorsridder. Tietgen var utrolig dygtig, men han kom ligeledes til tops ved hjælp af mere tvivlsomme metoder såsom: forretningsmæssige fortielser, løgnagtighed, dobbeltspil, bestikkelse, brud på folkeretten samt regnskabsmanipulation bl.a. i form af kunstig opskrivning af aktier. Metoder der udnyttede, at markedet og bankvæsnet var ureguleret, bl.a. ved at der ikke var regnskabsaflæggelse.
Religion og filantropi
Både Hr. og Fru. Tietgen var grundtvigianere, og hans første filantropiske projekt blev da også finansieringen af Taarbæk Kirke i 1864. I perioden 1871-94 betalte han for færdiggørelsen af Marmorkirken (Frederiks Kirke), som han donerede til offentlige eje, en handling der kan ses som en gave til almenvellet samt et forsøg på at forme sit eftermæle.
De sidste år og eftermæle
I december 1894 blev Tietgen ramt af en mindre hjerneblødning under et ophold i Paris, der forårsagede, at han, i de sidste år af sit liv, trak sig tilbage. Tietgen blev 72 år gammel og den 25. okt. 1901 fandt begravelsen sted, hvor hele samfundets top inklusive kongen deltog. Tietgens eftermæle har været udbredt positivt. Han er blevet et symbol på initiativ- og entreprenørånd. Han har endvidere lagt navn til gader, veje, skibe, skoler, hæderspriser, medaljer samt vores kollegium.
Hvorfor er vi opkaldt efter Tietgen?
Man ønskede at opkalde kollegiet efter en fremtrædende dansker. Søren Kierkegaard var blandt de navne, der blev diskuteret, men som sidenhen blev forkastet. Tietgenkollegiet blev valgt pga. Tietgen-navnets tilknytning til uddannelse samt den naturlige kobling til bankverdenen, da Privatbanken via forskellige fusioner i dag udgør en del af Nordea, hvis fond som bekendt har betalt for kollegiets opførelse.
Interesseret i mere?
Bogen: Ole Lange - Stormogulen: C.F. Tietgen - en finansmand, hans imperium og hans tid 1829-1901 (2006). Tv-serien: Gods, guld & gullasch - dansk overklasseliv i 300 år (2016) afsnit 3.
Written by Andreas
Comments